Klokken er 20.30 jeg skulle sidde et helt andet sted i en helt anden temperatur i noget helt andet tøj og været sammen med alle andre end hende, jeg er sammen med. Hun er simpelthen så kedelig og usammenhængende, så jeg bliver idiot af det halve. Men vi er spundet sammen af fiskesnøre, og jeg er nødt til at lære at elske hende.
Vi sidder her i den samme frakke med de samme hænder der stikker ud. Hun siger de samme ting dag ud og nat ind. Men denne aften har jeg fået hende til at drikke te, creamtea for at det ikke skal være løgn, som om det gjorde hende blødere? Hun er hård i filten, men har heldigvis, ved jeg, et lag af det blødeste velour, lige til at pakke sig ind i.
Men jeg skulle have været i det lune Paris i dyre smukke gevanter, i selskab med en smuk klog mand, som ville finde mig dybt interessant, under lygter i tusinde farver, blinkende som stjerner i min Champagne...
Teen er blevet næsten lunken,
Om lidt rejser vi os og går hjem med hinanden, hånd i hånd. Hun har varme hænder, det har hun altid.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar