23.26

 

Dagen er ved at være slut, og mørket har for længst gjort sit indtog.

Dagene bliver kortere. Dag for dag. Og nætterne bliver længere.

Om natten er der ro.

Om natten ringer telefonen ikke. Der kommer ingen regninger og det banker ikke på døren. Bilka har lukket.

Om natten er der ro.

Korsedderkopperne bruger natten på at lave fantastiske kunstværker, og de er meget tålmodige. De ved at før eller siden, kommer deres natmad intetanende flyvende, og går lige i fælden. En kort sprællen i spindet. En kamp de er dømt til at tabe på forhånd. Edderkoppen vinder hver gang. En trist men nødvendig skæbne. Den enes død, den andens brød.

Træerne oven over edderkoppespindene er ved at miste deres ellers faste tag i bladene. Snart står de nøgne, og klar til at tage i mod frosten. Haven åbner sig mod himlen. Lys og vind kommer tættere på, og fuglene må finde andre steder at gemme sig.

Natten kommer nu som en befrielse. En alt for lang dag, med alt for meget indhold, kan nu tillade sig at slutte. Natten kommer med mørket, og med mørket kommer roen. Den ro der er så vigtig, for at hjernen kan blive tømt, og blive gjort klar til nye tanker. Den ro, der giver en plads til, selv at være. Selv endelig at være alene med sig selv. Jeg nyder roen, og gør mig klar til at falde afslappet i søvn, om lidt. Jeg nyder også, at jeg ikke bliver forstyrret, mens jeg forsøger ikke at tænke. Jeg vil ikke tænke på alle de alt for mange ting, jeg skal, når det atter bliver lyst, og roen og natten er borte. Jeg vil slet ikke tænke.

Om natten er der ro.