lørdag den 12. september 2009
Bag mig bliver broen mindre. Hver gang jeg kører over den, imponeres jeg over det fantastiske bygningsværk. Imponerende og smukt.
Foran mig nærmer fastlandet sig. Endelig snart hjemme. Det har regnet hele vejen, men nu er det holdt op. Mørket er ved at lette, og dagens første solstråler er trængt igennem de sorte skyer, og et fantastisk skue af skyer, sol og småregn rammer mine øjne. Jeg er nødt til at køre ind til siden, og nyde det utroligt smukke øjeblik.
I samme øjeblik jeg får standset bilen, og roen sænker sig over rastepladsen, får jeg øje på regnbuen. Måske har den været der hele tiden, men først nu ser jeg den. Er jeg den eneste i hele verden, der oplever det her lige nu. Det tror jeg. Alle andre sover. Det er kun mig og regnbuen.
Et øjeblik tænker jeg på at tage et billede, men gør det ikke. Det vil alligevel ikke kunne bruges til noget. Det billede der for altid vil være, når jeg tænker på den morgen, er betydelig skarpere.
Jeg stiger forsigtigt ud af min bil. Ubevidst forsigtigt. Måske for ikke at skræmme regnbuen væk. Jeg lader bildøren stå åben. Det er holdt helt op med at regne, og mens jeg står der, bryder solen for alvor igennem. Jeg kan mærke at den varmer på min kind. Jeg bliver stående lidt, uden at trække vejret. Ikke en lyd. Ikke en bevægelse. Intet.
En bil kommer kørende ind på rastepladsen. Jeg vender mig halvt om, og får øje på den. Den er fra Norge. Chaufføren er den eneste inde i bilen der er vågen. Hele hans familie sidder derinde og sover. De er nok også på vej hjem. Han stiger ud, og vi nikker godmorgen til hinanden. Han haster videre ind på herretoilettet.
Jeg vender mig tilbage igen. Min regnbue er forsvundet. Lige så pludselig som den dukkede op.
Jeg sætter mig ind i bilen, og kigger lige en ekstra gang. Den er væk. Nu er der kun mig og solen.
Jeg starter motoren, og fortsætter min tur hjem, gennem det der lige før var en regnbueport.
Bag mig forsvinder mørket, og foran mig bringer solen liv til den nye dag.
Vejen er stadig våd efter nattens regn.
Jeg bliver overhalet af en norsk bil. De er nok også på vej hjem.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar