Klokken er 23.33, og vi er stadig lige begyndt.
Den første dag har været alt for kort. Alt for kort og alt for fyldt. Fyldte dage fylder for meget. Det er bedst hvis der er ro på dagen. Ro, så man kan følge med, og måske være lidt på forkant. Sådan en dag har det altså ikke været i dag. Telefonen har ringet konstant. Alle vil have noget, men ingen vil give. Jeg er absolut bedst til at give. Det er vel derfor, at de ringer hele tiden. Ringer for at få.
Jeg troede ikke, man kunne blive træt af at give, og måske kan man heller ikke. Man bliver måske snarere træt af, aldrig at få. Uanset hvordan man vender eller drejer det, så skal der, hvis der er nogen der vil give, også være nogen der vil modage.
Jeg kunne godt overtales til at forsøge. Jeg lover intet, og måske kan jeg slet ikke.
Dog vil jeg gerne sige: På forhånd tak.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar