Tror hylden er rød nu, den står sikkert med sine tunge bær og får grenene til at svaje ned ad. Jeg ved den store jernstige står parat, vakkelvoren men parat. I morgen vil jeg tage en kurv og en saks og klatre op. Så langt op jeg kan komme, for deroppe er de bedste klaser. Jeg ved også at udsigten derfra, over skoven, de gulnede blade og tomme sorte marker, er perfekt.
Ingredienser:
1000 g hyld
500 g æbler
1,5 L vand
100 g sukker pr siet saft
Bærrene skyldes og de grove stilke klippes fra, æblerne skæres i både. Kommes i en gryde sammen med vandet og koges til al saften er trukket ud af frugterne. Det hele sættes til afdrypning i en saftpose 1-2 timer.
Mængden af den afdryppede saft måles, sukkeret tilsættes og koges til alt sukkeret er opløst, saften skummes omhyggeligt.
Den varme saft hældes på rengjorte flasker eller endnu bedre (holdbarhed), saften hældes i rengjorte mælkekartoner og nedfryses.
Jeg har allerede taget saftgryden ned, så jeg husker den i morgen, når jeg tager afsted og stillet en pose med rengjorte flasker ved hoveddøren. Jeg kan næsten se det hele for mig og snuse alle duftene.
Måske skulle jeg sætte små mærkater på allerede nu, hvor jeg med sirlig skrift skriver Hyldesaft, 2009
Men jeg håber ikke, de skide eddekopper sidder fast i klaserne. Bare tanken om, hvordan deres ben bevæger sig, lynhurtigt kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig… Det næste billede der sætter sig fast på min hjerne er, hvordan jeg i panik slipper med den ene hånd, skriger så Freddy kan høre mig ovre på den anden side af havegangen og måske komme løbende, mens Yvonne råber at HUN SKULLE HAVE FÅET SIG EN NY STIGE, DA JEG SAGDE DET, men han når det ikke inden min venstre fod er skredet, kurven falder af min arm, klaser af hyld flækkes på fliserne under mig og ender som det bløde underlag jeg nok vælger at kaste min ryg ned på.
Romantik på landet? Selvhjulpen og selvforsynende…?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar