00:04
Dagen i går skal tygges igennem, inden jeg lægger hovedet på puden og lader nattens ro falde blidt over mig som dynen, der er helt kold af at have hængt ude det meste af den dag, der er gået.
Dejen til bollerne holder forhåbentligt ikke fri i nat, hæv for Guds skyld op til den rigtige størrelse. Er det muligt at få gær til andet end dej?
Vasketøjet hænger duftende i soveværelset på 4. sal og minder mig om hverdagen og om de sedler jeg skal huske til ungernes fodboldtræning senere i dag.
En stille brise famler sig henover køkkenbordet, hvor opvasken er klaret og spaghettiresterne er fjernet. Efteråret finder vej frem, en uundgåelig cyklus som ikke kan stoppes. Men stilstand er vel heller ikke at ønske? Med mindre vi befinder os i det perfekte øjeblik. Og jeg har haft perfekte øjeblikke. Det sekund hvor alt var helt rigtigt, som et lille bitte hverdags mirakel. Som en dag med en ven, hvor alt var muligt, hvor Pariserbøffen var helt i top med blomme på, hvor solen glimtede sin vej ned gennem den store bøgs blade, hvor lykken havde lyst til at blive et kort sekund.
Stjernerne er synlige nu, jeg kan se dem gennem mit køkkenvindue, hen over tagene i København står de og blinker god nat…
I dag er en ny dag, come what may
Ingen kommentarer:
Send en kommentar